Sider

fredag den 11. december 2015

Basketball i Ormoc - Kajak og huler ved Tacloban

Ormoc skulle egentligt bare være et stop på vejen op mod Tacloban, men denne lille havneby snød os med sin charme og vi valgte at blive en ekstra dag. Tilfældet gav os muligheden for at se den ene af de to semifinaler i Visayas University leage. Spillere fra Bacolod og Cebu løb på banen foran meget entusiastisk publikum, som næsten fik taget til at lette. Om basketball er populært på Filippinerne? Det er cirka ligeså populært som fodbold, håndbold og Vild med Dans til sammen i Danmark!
Derfra tog vi videre til Tacloban, hvor vi har brugt en dag i den flotte Sohoton national park med sin grønne flod gennem junglen, store grotter og med kajakpadling.
Som en ekstra bonus i Tacloban har byens jeepneys været exceptionelt flot malet, så vi har fået mange idéer at dekorere Skodaen....

Stor jubel efter Bacolod har scoret

Endnu en flot 3-points scoring

Urmager på arbejde i sit værksted på gaden.
Man kan få alt repareret i gadeboderne lige fra klipklapper til dvd-afspillere

Motorcykel med tag.
Egentligt er her normalt plads til 4-5 personer, men med vores rygsække kunne vi kun være 3

Vi er hoppet i kajakker og padler på Sohoton-floden...men der må være noget galt med kajakken, for den ligger lidt tungt bagtil

De flotte grotter ved Sohoton

Der er flere meget store kamre i grotterne.
Vi prøvede at slukke lygterne i det bagerste kammer...godt man ikke skulle finde ud uden lygter


De flotte stenformation langs floden

Rasmus under den ene af to naturlige klippebroer

Kajakkerne under en naturlig klippebro

På vej tilbage kunne vi flyde medstrøms og dovnepadle



Mens vi venter på vores jeepney tilbage...til gensidig underholdning ville børnene meget gerne fotograferes, så de kunne se sig selv på displayet

Tacloban må have de flotteste jeepneys, Filippinerne svar på HT-bussen, men lidt mere farverig

Jeepneys var oprindeligt amerikanske militærkøretøjer fra 2. verdenskrig, som blev genbrugt til passagertransport. Bagerst er to bænkerækker, og når der er mange passagerer bliver en træbænk taget ned fra taget og sat på langs i midtergangen - så er der plads til tre rækker passagerer indenfor - samt mange flere på taget

Her er inspiration til hvordan vi kan dekorere Skodaen lidt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar