Efter Tainan har vi brugt en dag i keramikerbyen Yingge med sit imponerende keramikmuseum og masser af keramikbutikker og - værksteder. Til Elsas store fortrydelse måtte hun indse at hun ikke kunne have et keramikfad på størrelse med et badekar med rundt på resten af vores rejse - her var mange smukke ting.
I nat flyver vi videre til Filippinerne, så vi nyder det sidste storbyliv i Taipei, denne by som vi er blevet så glade for med sine mange nattemarkeder, sushi, gourmetkaffe og utroligt venlige mennesker.
| Imponerende konditorkunst i Tainan |
| En børnehave på udflugt holder pause i skyggen fra et enormt træ |
| Man kan da sagtens have en hund med på scooter... Vi så en med tre hunde på samme scooter, samt en med en hund i labrador-størrelse |
| Et af de mange farvestrålende templer i Tainan |
| Tempelhave med dragespringvand |
| Detalje fra udsmykningen under loftet på et tempel |
| Tempeldetalje - udsmykningen i templerne er så detaljerig at man kan blive ved at kigge og finde nye detaljer |
| Om aftenen går vi ud og får iste og smoothie. Her er et væld af iste-serveringssteder med op til 50 forskellige varianter af is te. Vi får iste med gelekugler med mandelsmag, samt youghurtflager |
| Tempelhave med små vandfald og stenskildpadder |
| Vi er blevet store fans af dim sum - disse er fyldt med hakket oksekød og grønsager og dampet i en bambusbeholder |
| Vi fandt en butik med løssalg af Lego - Elsa måtte trækkes ud derfra. Man bliver aldrig for gammel til Lego !! |
| Enkelte børn får også lov at være med... |
| I butikken kan man købe sjældne Lego-samlerobjekter. Feks. koster nogle af de små Lego-mænd over 300 kr...men hvis det nu lige er den man mangler... |
| Elsa: "Rasmus, vi har saaaagtens plads i rygsækken...." |
| Vi lader Kiss og Beatles spille de sidste toner som farvel til Taiwan |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar