Taiwans bjerge på den tohulede rugbrødsmotor...eller nudelmotor

På cykel er man fri til at stoppe hvor man vil, og kommer tættere på naturen og kulturen, så på 27-gears mountain bikes med sadeltasker er vi cyklet sydpå fra Hualien gennem den centrale frugtbare dal, der er klemt inde mellem to grønne bjergkæder, og som fungerer som Taiwans riskammer, fyldt med rismarker og frugtplantager. Vi er cyklet ad små bjergveje, som snor sig op og ned langs siden på den ene bjergkæde, med udsigt til de høje drageryglignende bjerge på den anden side af dalen hele vejen - og vi skal hilse og sige at det er et sveddryppende foretagende at komme op af bjergene på cykel, til gengæld kan man så køre på frihjul i flere kilometer nedad, mens junglen farer forbi som et grønt vægtæppe. Vi er kørt gennem små landsbyer, stoppet ved vejsidetempler, stillet sulten ved frugtboder, og fået mange thumbs-up fra lokale scooterkørere over vores anstrengelser i pedalerne.

Første overnatning var ved et hotel med varme kilder, hvor vi efter 86 km i cykelsadlen kunne bløde de ømme lårmuskler op i flere pools med varmt vand fra kilden. Vi sluttede dagens cykeletape med et par timer i småregn, så de varme kilder var tiltrængt.
Næste overnatning var på et meget lokalt hotel, hvor vi fik lov at parkere vores cykler for natten inde i hotellets restaurant, og vi fik serveret tynd risengrød med syltede grønsager til morgenmad.
Tredje overnatning var i bed and breakfast hos en lokal familie, hvor vi har boet i en flot gammel villa nær ananas- og teplantager.
Nu er vi nået ud til Stillehavskysten, og planlægger at cykle endnu tre dage langs kysten.