Første overnatning var ved et hotel med varme kilder, hvor vi efter 86 km i cykelsadlen kunne bløde de ømme lårmuskler op i flere pools med varmt vand fra kilden. Vi sluttede dagens cykeletape med et par timer i småregn, så de varme kilder var tiltrængt.
Næste overnatning var på et meget lokalt hotel, hvor vi fik lov at parkere vores cykler for natten inde i hotellets restaurant, og vi fik serveret tynd risengrød med syltede grønsager til morgenmad.
Tredje overnatning var i bed and breakfast hos en lokal familie, hvor vi har boet i en flot gammel villa nær ananas- og teplantager.
Nu er vi nået ud til Stillehavskysten, og planlægger at cykle endnu tre dage langs kysten.
| Vores rute leder os forbi mange små vejsidetempler |
| En typisk kirkegård |
| Rasmus kæmper med navigationen...hans garminhjerne er slået lidt ud af kurs |
| Selfie med spejl. Grønne bjerge og frugtplantager rejser sig over os |
| Her er næsten ingen trafik - hundene ligger og sover midt på vejen |
| Vi stiller sulten ved en frugtbod |
| Vores første overnatningssted med varme kilder i baghaven |
| Bjergene forsvinder i skyerne |
| Grønne rismarker over alt |
| Endelig letter skyerne og vi kan se toppen af næste bjergkæde |
| Langs en gammel jernbanelinje er der lavet cykelsti direkte på skinnerne. Perronerne er bevaret som pausesteder for cyklister |
| Så er frokosten serveret |
| Vores cykler har fået fin parkering i hotellets restaurant |
| Efter 86 km i sadlen må Rasmus erkende at de værste gnav-sår ikke er dem man får på fødderne... |
| Restaurant med gamle togsæder og evighedsparkerede tog |
| Der sælges krydderurter langs vejkanten |
| Rasmus har fundet karamelboden |
| Årsagen til at vi ofte er midlertidige vegetarer i Asien. Temperaturen nærmer sig 30 grader |
| Smukke landskaber |
| Vi holdt pause i skyggen af dette tempel og blev inviteret ind til iskoldt vand, kiks og te |
| Bjergene ligner dragerygge - og vores rute er meget kuperet. Vi skal hen over disse bjerge for at komme ud til kysten |
| Med tungen lige i munden og begge hænder på bremserne går det ned ad grusvejen i fuld fart |
| Luye er berømt for sin varmluftballon-festival, og hele byen er pyntet med små varmluftballonner |
| Morgenmaden på vores bed and breakfast |
| Udsigt over floddalen |
| Nu venter en lang nedkørsel hvor vi kan trille på frihjul |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar