Et kært gensyn med Filippinerne - det er seks år siden vi har været her sidst.
Efter en dags transit i Dumaguete er vi taget direkte til en lille strand ved Sipalay, hvor vi har boet i en palmebladshytte og brugt dagene på at bade, snorkle, gå ture og læse. I dag har vi været på bådtur, sammen med et amerikansk par, som vi splejsede om båden med. Vi har snorklet ved to forskellige rev med flotte koraller (men ikke ret mange fisk - de er nok blevet spist) og været i land på smukke øde strande pyntet med koralstumper og muslingeskaller og med turkis vand så langt øjet rækker. Denne del af Negros kyst byder på den ene øde strand efter den anden, afgrænset af spidse lavaklipper, med stejle grønne bakketoppe i baggrunden, men man må have sin egen transport for at komme derud, så det er perfekt når man kan finde nogen at dele en båd med. Om aftenen er de eneste lyde bølgerne mod stranden, cikadernes sang og gekkoens kald....og så lige et kæmpe brag indimellem som da vores hytte blev ramt af en nedfalds-kokosnød den anden aften.
 |
Dagens gåtur langs stranden, hvor vi bor |
 |
Elsa: "Rasmus, hvad vejer sådan et bord i drivtømmer? Vi kan vel godt have et med hjem?" |
 |
Vores hytte |
 |
Sådan en udsigt kalder jo næsten på en kold solnedgangsøl |
 |
Rasmus i et flittigt øjeblik... hvis billedet er sløret skyldes det bevægelse i ekstrem høj fart |
 |
Solnedgangen studeres |
 |
Disse farver er her hver aften |
 |
Loyal to Familia.... (check T-shirten) |
 |
Vi er taget på snorkeltur og har lejet en båd sammen med et andet par |
 |
En lille perle af en strand gemmer sig blandt alt det grønne |
 |
Båden er parkeret og vi er gået i land på en perfekt og øde strand |
 |
Vi er i vandet mange gange dagligt |
 |
Godt at man kan sidde i palmebladsskyggen |