Sider

fredag den 29. januar 2016

Polonnaruwa - endnu en antik by

Endnu en antik by er blevet udforsket på cykel. Det er imponerende at udstrækningen af disse antikke byer er så stor at de bedst udforskes ved at trampe i pedalerne - og alligevel kan man ikke nå at se det hele på en dag.




Klar, parat, start - hvem kommer først?

Imponerende stenhuggerarbejde



Rice and curry og chapatis på vores stamsted tilbage i Kandy.

onsdag den 27. januar 2016

Anuradhapura - på cykel i den antikke by

Et område med templer og ruiner fra en civilisation før vor tidsregning, så stort at man må udforske det på cykel for at nå rundt og se en god portion af det - det er klart at Unesco har udnævnt Anuradhapura til verdensarvsområde. Templerne er i aktiv brug den dag i dag, hvor troende buddhister beder samme steder, hvor der er blevet bedt siden 300-400 år før vor tidsregning.



Sri Lankanere er normalt klædt i hvidt, når de besøger templerne

Pilgrimme ved pagoden

Vi var heldige at ramle ind i en festival ved et af templerne

Pagoden er ved at blive dekoreret med klæde

Med cykel kunne vi nå at se en god del af området på en dag

Her ses....et antikt toilet.
 Elsa beundrer VVS-installationerne, men synes her er lidt for åbent til et toiletbesøg... 

Mandag morgen myldretid...




Verdens ældste pagode...vistnok


Stairway to heaven...
Vi besøger også det nærliggende Mihintale, en samling templer bygget på en høj

Aber klatrer rundt på Buddha-statuen




Godt håndværk. Muren nærmer sig sin 2500 års fødselsdag og står stadig solidt 

tirsdag den 26. januar 2016

Galle - besøg i den gamle kolonitidsby

Efter en blåhvalssafari i Mirissa (desværre uden hvaler) tog vi videre til den gamle kolonitidsby Galle, hvor flot restaurerede gamle bygninger fra kolonitiden klemmer sig sammen indenfor murene af fortet, og man føler sig hensat til en helt anden tid.


Morgenkaffe før hvalsafari - senere bød turen på store bølger og ingen hvaler

Havnen i Mirissa med farvestrålende fiskekuttere

Togplan i Galle. Togrejse i Sri Lanka har en uimodståelig gammeldags charme.
Bemærk urskiverne med de drejelige visere, der kan indstilles efter togets afgangstid.

Galle er bygget indenfor murene af det gamle fort 

Flot arkitektur indenfor murene
 
Om aftenen går folk tur på murene, som også er et populært sted at se solnedgangen.
Rasmus, den flab, har været i gang med en smule fotoshop... 
 

torsdag den 21. januar 2016

tirsdag den 19. januar 2016

Sri Lanka - Uda Walawe elefantsafari

Det er stadig mørkt og tidlig morgen, da vi sætter os i den åbne safari jeep og kører mod Uda Walawe nationalpark, kendt for sine mange elefanter. Og det varer da heller ikke længe, inden vi ser den første elefant dovent stå og gumle græs i det tidlige morgenlys få meter fra os. I et landskab af græs og lave grønne buske, ser vi den ene elefant efter den anden. Vi ser hvordan elefanterne brækker grene af træerne, for at spise det friske løv, vi hører elefanterne trumpetere, og vi ser en lille elefantunge, der tæt følger sin mor.

Udover elefanterne er her et væld af fugle, og vi ser påfugle, der folder deres farvestrålende halefjer ud højt oppe i trætoppene, vi ser grønne papegøjer, storke, isfugle og ørne.

Bøfler, hjorte og en enkelt krokodille, som ligger ubevægelig i vandet som en træstamme, ser vi også.
 
To elefanter kom marcherende...
 
Jeg er lidt genert...

Påfugle med farvestrålende halefjer sidder højt i trætoppene og kalder højlydt ud over nationalparken



 

Elefantunge på cirka en måned holder sig tæt op af sin mor

Mor og unge

Elefanterne græsser tæt ved safaribilerne og lader sig ikke påvirke af menneskene




Dejligt morgenbad...det er wellness for bøfler

En krokodille flyder ubevægeligt i vandoverfladen som en træstamme

Elsa og elefanten. Det er elefanten til venstre